|
SPØRGSMÅL: Er det rigtigt, at vikingerne byggede pyramiderne?
SVAR: Takket være denne side er det nu kommet frem, at magthaverne
har forfalsket verdenshistorien. Derfor har flere af dem fra min
rollespilsklub spurgt mig, om det i virkeligheden var vikingerne, som
byggede pyramiderne.
Svaret er simpelt: Nej. Det var ægypterne (med
hjælp fra druiderne), som byggede pyramiderne. Men det er alligevel et
interessant spørgsmål, fordi det indirekte fortæller os noget om vikingernes
mentalitet. Man kan jo godt undre sig over det mærkelige faktum, at |
vikingerne ikke rigtig har efterladt sig nogen store monumenter. Både ægypterne og de
latterlige romere var jo temmelig pjattede med at opføre enorme
bygningsværker, men af en eller anden årsag findes der ikke tilsvarende
konstruktioner inden for viking. Der findes desværre nogle fjolser, som
bruger denne kendsgerning til at argumentere for, at romerne og ægypterne
var sejere end vikinger. Men det er forkert, og derfor skal man holde op med
at sige sådan noget!
For at forstå problematikken er man nødt til at fatte
noget om magt. Det er rigtigt, at både ægyptere og romere havde stor magt,
og derfor kunne de nemt afsætte en hel masse slaver til at |
 |
bygge pyramider og templer og sådan noget. Men selv om
deres magt var stor, var den ikke evig, og det var præcis derfor, at de
byggede alle de der bygninger. Vikingernes magt er derimod evig, og
derfor har de slet ikke behov for at lave mindesmærker til eftertiden. Når
éns kultur aldrig kan dø, behøver man ikke at blære sig med den. På den måde
er det klart, at det faktisk er mere imponerende at lade være med at bygge
en pyramide, end det er at bygge en.
|
|