SLAVEHANDLERE
I vikingetiden havde man endnu ikke
opfundet politik, og derfor havde man et helt andet forhold til begrebet
moral. Det var således helt i orden at have slaver, og vikingerne holdt sig
ikke tilbage. Hvis der var mangel på krig, kunne de sagtens finde på at
sejle til Irland for at hugge nogle slaver, og på den måde kan man sige, at
der var tale om en slags hobby. Vurderet ud fra nutidens etik var det
selvfølgelig pisse ledt at kidnappe uskyldige mennesker, men det var en
anden tid dengang, og derfor skal man holde op med at vurdere den med
nutidens etik. Det svarer lidt til, at man melder spædbørn til politiet,
hvis de tisser i bukserne.
Nå, men selv om en menneskerettighedsforsker sikkert
vil påstå, at vikingerne var lede, så gør man nok lige klogt i at huske, at
de behandlede deres trælle med respekt. Trællene fik nærmest mad hver evig
eneste dag, og hvis man for eksempel kom til at skære sin nabos træl over,
så vankede der en stor bøde. På den måde var trælle noget værdifuldt. Men
den vigtigste kendsgerning er, at vikingerne SELV huggede deres trælle. De
gjorde sig den umage at rejse til udlandet for at skaffe noget billig
arbejdskraft, og dermed var det forbundet med magt, mod og mandshjerte at
have mange trælle. "Åh, Halvgrimm er rimelig sej," kunne folk finde på at
sige. "Han har selv hugget 40 trælle!" Det beviser jo, at han er en hidsig
krabat, som ikke er bange for at gå amok. Men hvad nu hvis Halvgrimm bare
havde KØBT sine trælle? Tja, så kunne man sikkert konkludere, at han havde
masser af penge, men det siger jo ikke rigtigt noget om størrelsen på hans
nosser. Og netop derfor hader vikinger slavehandlere. Hvis trælle bare er et
produkt på linje med pels og mjød, så mister man et ret vigtigt parameter
for bedømmelsen af POWER. Derfor har vikinger altid bekæmpet slavehandlere,
og på trods af det faktum, at nogle af slavehandlere er ret gode til at
slås, så kan én viking snildt ondulere 15 af dem.